RUMMELIGE, ENERGIVENLIGE OG MODERNE ARKITEKTEGNEDE RÆKKEHUSE

Arkitema Architects tegner og opfører byggerier for at skabe de bedste arkitektoniske rammer. Vores tilgang til arkitekturen har rødder helt tilbage til tegnestuens kollektive oprindelse i 1969, og bygger på grundværdien om at være lydhøre overfor vores omgivelser. I dag er vi en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med ca. 300 medarbejdere fordelt på kontorerne i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø. 

Arkitema Architects tager højde for samfundets behov – og er altid i dialog med bygherren, brugeren og vores samarbejdspartnere.

Vores arkitektur afspejler summen af opgavens mange forskellige interessenter. En proces der sikrer et bygbart, realiserbart og æstetisk værk. Vi kalder det People in Architecture. En Arkitema Architects bolig tager altid udgangspunkt i hvem den enkelte bolig skal huse, og hvor boligen skal opføres. Vi har tegnet og opført alt fra private boliger til store, omfattende boligprojekter. Altid med fokus på detaljen – både med hensyn til materiale og udførelse.

En bolig der er gedigen og i god kvalitet. Samtidig spiller dagslyset altid en vigtig rolle, ligesom den nordiske ånd lever i vores brug af materialer, farver, stoflighed og bæredygtige løsninger. Vigtige elementer, der er med til at sikre både bæredygtige og fremtidssikrede boliger. 

MATERIALEBESKRIVELSE I HOVEDTRÆK

  • Ydervægge af mursten fra Egernsund af typen Dahlia
  • Felter af træ (lister i lærk)
  • Træ alu vinduer og døre
  • Trægulv som Moland burghly wideplank i Eg trend
  • Klinker i bryggers bad toilet (30 x 60)
  • Lofter i beton og gibsplank
  • Inventar leveres af Svane Køkken.
  • Armaturer fra Hans Grohe eller ligestillet.
  • Væghængte closetter.
  • Boligerne leveres med skur, affaldsskjul og postkasse. Derudover belægning, græs og hæk.

For en mere udførlig og komplet materialeliste kontakt ejendomsmægler.